På tur med Aarhus havkajakklub
Som frigivet havkajakroer i AAHK er du uddannet til at tage vare på dig selv.
Som led i din uddannelse er du informeret om, hvordan du forebygger og behandler de
mest almindelige skader, og hvordan du handler ansvarligt i forhold til de udfordringer,
som vind, vand og vejrlig stiller dig overfor.
Som medlem af AAHK forventer klubben, at du ror i forhold til dine evner og at du tager
ansvar for, at hverken du eller dine eventuelle romakkere kommer til skade.
Al deltagelse i ture med AAHK foregår på eget ansvar, uanset om turen er arrangeret af
individuelle/navngivne medlemmer af klubben, eller er opslået som en klubtur arrangeret
af bestyrelsen eller et af klubbens udvalg.
Selv om der måtte være udpeget en turleder, har du stadig ansvaret for din egen
sikkerhed.
Turleder tips
Annoncering af turen
- Beskriv turen nøje i tilmeldingen: farvand, dagsetaper, isætning, overnatning.
- Hvilket roer-niveau forventes af deltagerne? Er der specielle krav til udstyr?
Inden afgang
- Præsentation af deltagerne: erfaring, særlige hensyn, særlige kompetencer
- Gennemgå dagens rute, forventet vejr og farvandsforhold
- Mødesteder/opsamlingspunkter aftales
- Hvilepauser aftales
- Makkerpar eller boks-roning? Løs eller tæt formation?
- Aftale signaler og tegngivning
- Evt. forholdsregler i forhold til ændringer i vejrlig
- Hvis planen ændres, skal turlederen sikre, at alle forstår den nye plan
Når dagsetapen er slut
- Gode og mindre gode episoder fra dagen
- Hvad byder morgendagen på
Deltager tips
- Meld eventuelle ønsker til turen ud, mens I er på land. Det er for sent, når gruppen er på vandet.
- Spørg hvis noget i planen er uklart. Det er det sikkert også for de andre.
- Sig til hvis du får skader eller bliver utryg.
- Forlad ikke turen (tissepause/søsyge/utryghed osv.) uden at melde fra til turlederen.
- Følg turlederens anvisninger.
- Du er en del af en gruppe. Alle har et øje på hinanden. De, der ligger forrest har en del af opmærksomheden vendt bagud.